MS SVALAN Aps
CVR nr. 44827077
Salg og levering af vores havnerundfart
Oplevelsesbillet og ordrebekræftelse sendes altid til den opgivne e-mailadresse.
Ansvaret for oplevelsesbilletten overgår til dig som forbruger på det tidspunkt, du modtager billetten.
Når du har betalt for en oplevelse, sendes oplevelsesbilletten altid til den opgivne e-mailadresse. Modtager du ikke en e-mail, bør du først undersøge, om vores e-mail er endt i din mappe for uønsket e-mails eller promoveringer. Hvis den ikke er der, kan du kontakte os direkte og få hjælp.
Ansvaret for oplevelsesbilletten overgår til dig som forbruger på det tidspunkt, du modtager billetten på e-mail, og du bør derfor hurtigst muligt kontrollere, om indholdet af e-mailen og oplevelsesbilletten stemmer overens med ordre og ordrebekræftelse.
Bestilling og bekræftelse for leje af skibet
Indhentning af tilbud for leje af Svalan af København, gøres via vores kontaktformularer på vores hjemmeside, som findes under Privat og Erhverv.
Ved accept af tilbud på leje af skibet, er det endeligt når SvalanCph.dk returneret en ordrebekræftelse samt bookingnummer og de aftalte detaljer for dagen.
Sørg for at gennemlæse ordrebekræftelsen umiddelbart efter modtagelse og kontroller, at informationerne stemmer overens med det aftalte, herunder priser, kontaktinfo, datoer, tider og steder. Eventuelle fejl eller misforståelser skal meddeles på mail info @ svalancph.dk med det samme eller hurtigst muligt, så de kan blive rettet.
Når ordrebekræftelsen er afsendt, er ordren bindende for SvalanCph. I det omfang vores underleverandører svigter, som ved bestilling af forplejning, grundet force majeure, er SvalanCph ikke ansvarlige – Vi vil dog til enhver tid gøre alt i vores magt for at finde en alternativ løsning. Lykkedes det ikke at finde en alternativ løsning, tilbagebetales den del af prisen selvfølgelig.
Priser og moms
Alle priser på Svalancph.dk er angivet i DKK og er inklusiv moms. Undtaget er oplevelser, som ud fra deres indhold og natur er undtaget for moms jf. momslovens regler.
Oplevelsesgavekort
Vores gavekort er et beløbsgavekort, som kan bruges som betalingsmiddel. Vores gavekort kan ikke lægges sammen og skal således benyttes enkeltvis. Vær desuden opmærksom på, at rabatkoder ikke kan benyttes ved køb af gavekort.
Vi forbeholder os retten til at annullere ordren, såfremt dette ikke overholdes.
Pris- og trykfejl
Vi tager forbehold for pris- og trykfejl på vores hjemmeside, sociale medier, nyhedsbreve og øvrige mailudsendelser, og forbeholder os retten til at annullere ordren, hvis der er tale om en væsentlig og/eller tydelig fejl.
Aflysningspolitik for HAVNERUNDFART
SvalanCph.dk tilbyder fortrydelsesret dvs. du har mulighed for at annullere din booking på følgende vilkår:
Ved afbestilling af vores oplevelsesture, refunderes det fulde beløb, såfremt din annullering sker senest 72 timer før afgang.
Betingelser for ændring og afbestilling af SKIBSLEJE
Ønskes det at afbestille din booking af skibet, gælder følgende:
Gratis afbestilling frem til 8 uger før afgang.
Afbestilling mellem 7 og 5 uger før afgang: 50 % af prisen faktureres.
Afbestilling mindre 4 uger før afgang: 100% af prisen faktureres.
Såfremt afbestillingen sker mindre end 4 uger før planlagt afgang, faktureres således fuld betaling af den aftalte pris, inklusive eventuel forplejning.
Ønskes ændring af opsamlingsstedet for turen, skal dette ske senest 7 dage før afgang. Såfremt det er muligt at ændre på opsamlingsstedet, opkræves et ændringsgebyr på DKK 300,00 ex. moms.
Ønskes ændring af datoen for sejlads, skal dette ske senest 8 uger før afgang.
Ændringsønsker mindre end 8 uger til sejlads, betragtes som en afbestilling af den oprindelige dato, og vil således blive faktureret i henhold til SvalanCph.dk almindelige afbestillingsbetingelser.
Alle ændringer og afbestillinger skal ske skriftligt til info @ svalancph.dk og er bekræftet, når SvalanCph.dk skriftligt har bekræftet ændringen/afbestillingen.
Fest, musik, alkoholindtag og egen forplejning
Svalan af København, er ikke et skib der egner sig til dans – men en stille dans i solnedgangen, afholder vi ingen fra. Er hovedformålet at indtage store mængder alkohol, er dette ikke det rette sted at være, vi vægter sikkerheden højt. Vi tilbyder smagning af diverse vine og champagne samt fingerfood eller anden forplejning, private intime koncerter med stryger og meget mere. Sejlads med SVALAN af København, er en 1. klasses sejltur.
Såfremt gæster er synlige berusede eller påvirkede af andre rusmidler, ikke følger personalets anvisninger eller opfører sig på en måde, så de er til fare for dem selv, andre gæster eller Svalan’s personale, forbeholder vi os sig retten til at afbryde en sejlads før tid eller helt at afvise gæster før start.
Efter aftale, er det muligt at høre dæmpet baggrundsmusik. Vigtig information: Det er ikke tilladt at afspille musik mens båden sejler efter kl. 22:00 om aftenen.
Rygning er ikke tilladt om bord.
Ansvar, Forsikring og mangler
Konstateres der fejl eller mangler på turen, skal dette oplyses hurtigst muligt til skibets personale, så manglen kan afhjælpes. Såfremt der ikke gøres opmærksom på eventuelle mangler på turen, vil en reklamation indsendt efterfølgende blive afvist.
Hvis der lides tab som følge af, at SvalanCph ikke kan opfylde de i ordren afgivet aftalte vilkår, på grund af mangler, ændring eller aflysning af sejladsen, kan der kræves erstatning i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler.
SVALAN af Københavns ansvar er i alle tilfælde kun begrænset til dokumenterede direkte tab. Følgeskader og formuetab, herunder driftstab, tidstab, avancetab og lignende indirekte tab erstattes ikke.
SVALAN af Københavner ikke ansvarlig for tab som følge af forsinkelse.
SVALAN af København er således fri for ansvar i forbindelse med tab i anledning af mangler, ændringer eller aflysninger, som skyldes manglende tilslutning til turen eller forhold omfattet af force majeure.
Inden afgang på havnerundfart
Du bedes ankomme minimum 10 minutter før afgang Ved ankomst, skal du sørge for at kunne dokumentere din booking via din billet eller booking bekræftelse.
Force majeure eller andre forhold der er ude af vores hænder
Sikkerhed og gode forhold er højeste prioritet. Derfor kan vejret nogle gange umuliggøre at afholde en sejltur. Det samme gør sig gældende, at sygdom kan opstå. Vores oplevelsesansvarlige gør selvfølgelig alt for, at du kan komme ud og opleve, men kan en løsning ikke findes, bliver du kontaktet af den ansvarlige på de angivne kontakt oplysninger, så I kan finde en ny dato i fællesskab – alternativt udsteder vi et gavekort eller refunderer dit køb.
Sikkerhed
Gennem vores softwareleverandør benytter vi SSL, og det betyder, at dine kreditkortinformationer behandles krypteret.
Betaler du med kreditkort, er du sikret mod misbrug, fordi du kan afvise en betaling igennem din bank. Derudover har du ingen selvrisiko i tilfælde af, at kreditkortet misbruges i en onlineforretning, som benytter SSL. SvalanCph.dk benytter SSL, og det betyder, at dine kreditkortinformationer behandles krypteret.
Personoplysninger
I forbindelse med indgåelse af aftalen samt levering af ydelserne, behandler SvalanCph.dk personoplysninger om kunden. SvalanCph.dk er dataansvarlig med hensyn til en sådan databehandling, jf. databeskyttelsesforordningens (GDPR) art. 4(7).
Værneting og lovvalg
Enhver tvist mellem MS SVALAN Ap s og kunden, afgøres efter dansk ret.
Tvister, som ikke kan afgøres i mindelighed, afgøres ved Københavns Byret som rette værneting i første instans. Dog kan MS SVALAN Aps vælge at sagsøge kunden ved dennes hjemting.
Fortrolighed
Du er tryg når du bestiller ture og arrangementer igennem SvalanCph.dk. Vi behandler personoplysninger og andre relevante oplysninger fortroligt og efter databeskyttelsesloven.
Cookies
Vi bruger cookies til at indhente oplysninger om dig.
Vi bruger disse oplysninger for at kunne give dig den bedste og mest brugervenlig oplevelse på vores hjemmeside (funktionelle), på at registrere de sider, du besøger (statistik) og sidst, at vise dig tilpasset og relevant indhold (marketing).
Logstatistik
SvalanCph.dk bruger en logstatistik, som opsamler informationer, der kan give et billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra, og hvor på websitet, det forlades. Log statistikken anvendes kun med det formål at optimere sitet SvalanCph.dk